lørdag den 7. december 2013

Fanatrøje


Fanatrøje strikket i fairisle (to farver) med dobbeltråde (to tråde i sort og to tråde hvid) i merinould kamgarn 25/2. Strikket på Empisal Knitmaster 500 på maskespænding 7. For- og bagstykke: 180 masker og 276 rækker. Ærmer 110 masker (ved montering klippes manchet til, så manchet svarer til 80 masker) og 160 rækker. Ærmets skrå udtagning klippes til i stedet for at udtage masker undervejs i strikningen, fordi det går hurtigere at strikke et lige op og ned stykke.
Alle trøjens kanter er ombukket retstrik og har musetakker: 22 rækker spænding 7. Fra 7. til og med 13. række strikkes på spænding 8 samtidigt med at hver 6. maske er i hvil (position D).
Detalje af halsudskæring: Hul til hals klippes ud (bare en rund cirkel) efter at for- og bagstykke er syet sammen i skuldersøm (på overlocker). Halskant strikkes separat og sys på (med overlocksøm).
Vibeke Lind: Strik med nordisk tradition, side 45.

1 kommentar: